Undersøgelser viser, at ældre er hyppigere udsat for brand end andre aldersgrupper i befolkningen. Desværre viser det sig også, at når ældre mennesker udsættes for brand, er der større risiko for en tragisk udgang end når yngre mennesker udsættes for brand.
Derfor:
- Få opsat røgalarmer. Røgalarmerne vil ”opdage” en røgudvikling meget hurtigt, og du vil have længere tid til at reagere og alarmere.
- Fortæl naboerne, at du har installeret en røgalarm, så de også er opmærksomme på alarmen.
- Vær opmærksom på, at medicin kan gøre dig døsig, så du kan tabe en glød eller cigaret uden at bemærke det.
- Et rygeforklæde kan hindre, at tabte gløder antænder fx tøj.
- Hav evt. et stort glas vand ved siden af dig, så kan du hurtigt slukke en mindre brand.
- Sørg for ikke at være iført løsthængende eller letantændeligt tøj, af fx nylon, når du omgås åben ild, levende lys eller laver mad på et gaskomfur.
- Lad være med - også som pårørende - at købe tøj af letantændelige stoffer, fx nylon.
- Sørg for at have en telefon tæt på hvor du opholder dig, også i soveværelset.
- Skift gamle elektriske apparater ud.