Har du børn, der sover i den anden ende af huset, er det en god idé med serieforbundne røgalarmer. Det betyder, at alle alarmer går i gang, hvis én alarm påvirkes af røg. Mange børn op til 16 år sover nemlig videre, når røgalarmen går i gang, viser udenlandske videnskabelige afhandlinger i følge Dansk Varefakta Nævn. Det giver derfor tryghed, at forældrene bliver vækket med det samme, hvis der er røg i børneafdelingen.
- Lær børnene at omgås ild, mens de er små.
- Forsøg at undgå, at børnene får fat i tændstikker og lightere.
- Aflås lofts- og kælderrum, så børnene ikke så let kan gemme sig og lege med ild.
- Lad aldrig børn være alene, når der er åben ild i nærheden.
- Hav aldrig levende lys i børneværelser.
- Lær børn, at de skal få fat i en voksen, hvis de opdager ild
- Og husk så, at børn ofte gemmer sig, når de bliver bange eller frygter at blive skældt ud.