Stakke af gamle aviser, klapvogne og rod er fristende for en pyroman, så det gælder om at undgå rod i og omkring din ejendom. Går alle sammen - ejer, vicevært og beboere - kan I sikre den nødvendige orden, så ingen fristes.
Bebore
- Hold orden på trapper, lofter og i kældre.
- Undlad at stable affald op omkring containere, hvis de allerede er fyldt.
- Har du meget, der skal smides væk på én gang, så aftal det i forvejen med viceværten.
- Du må ikke bruge trappen til at opbevare diverse genstande (det gælder også barnevogne og lignende).
- Lås døre til kældre og lofter efter dig, så uvedkommende ikke kan få adgang.
- Luk eventuelle låger i affaldsskakter efter dig.
Ejer/administrator
Sæt låse i døre til kældre og lofter Installer adgangskontrol ved indgangsdøren til opgange for at undgå ubudne gæster. De fleste påsatte brande i beboelsesbygninger opstår nemlig på trapper og i kældre Containerpladser Ved at indrette en ordentlig containerplads, kan påsatte brande i affaldscontainere forebygges.
Ved indretningen af en containerplads bør man være opmærksom på dette:
- Placer containeren mindst 5 meter fra vinduer og døre.
- Sørg for indhegning, evt. aflåsning.
- Opsæt præventiv belysning, fx så lyset tænder, når nogen bevæger sig omkring containerpladsen.
- Indret et særligt aflåst rum/skur til storaffald.
Vicevært
- Fjern eller påtal, hvis der er aviser, inventar og lignende brændbart på trappen.
- Fjern eller påtal, hvis der er anbragt cykler, barnevogne eller andre større genstande på reposerne.
- Luk og lås døre til kælder- og loftsrum.
- Luk indkastningslåger til affaldsskakter.
- Lås døre til affaldsrum.
- Vær opmærksom på, at affaldscontainere ikke er placeret direkte op ad bygninger/ vinduer.
- Fjern affald, der er anbragt ved siden af containere.