Det er som udgangspunkt ikke tilladt for private selv at afbrænde sit haveaffald. Vi henstiller i stedet til at køre det på forbrændingsanlægget
Da der i forårs- og sommermånederne er nogenlunde tørt ude i naturen, er risikoen for naturbrande relativ høj.
Tilladt i nogle landzoner
I nogle af Østjylland Brandvæsens samarbejdskommuner er det i landzoner (via regulativ) tilladt at afbrænde mindre mængder haveafflad i perioden 1. december til 1. marts.
Landbruget og skovbruget kan efter bestemte regelsæt og under visse omstændigheder lovligt foretage afbrændinger.
Der er ligeledes mulighed for, at der i nogle tilfælde og efter aftale, kan foretages visse former for afbrænding i forbindelse med naturpleje.
Hvis man er i tvivl omkring ovennævnte regler, skal man, da afbrændingsreglerne er fastlagt ud fra miljølovgivningen, kontakte miljømyndigheden i den kommune man bor i.